Legen er slut…

Goodbye

Så gik den ikke længere… Top Toy, som jeg har arbejdet for de sidste fire år, gik kort efter jul konkurs. Der har været skrevet meget i medierne, og det har vrimlet med såkaldte eksperter, der alle har haft en god ide om, hvorfor det gik galt og hvordan de havde kunne redde firmaet. Men ingen af dem var dog ansat hos Top Toy, så de kunne ikke rigtig hjælpe.

Hvad den egentlige årsag har været skal jeg ikke gøre mig klog på, jeg ved blot, at en masse mennesker pludselig stod uden job og vi skulle alle til at undvære en del af ens reserve familie / ohana i mangel af bedre udtryk. Ja, det er i manges øjne “kun” kolleger, men det er folk man har været igennem rigtige mange ting, både hårde men også sjove ting igennem de sidste fire år for mit vedkommende, men for andre, igennem de sidste 20-30 år. Sammenholdet var noget af det første jeg lod mærke til da jeg startede der, og det sammenhold kommer nok altid til at være der i en vis udstrækning. Allerede her under selve konkursen så man hvor meget folk hjalp hinanden til at komme videre med nyt job, og man / jeg fandt pludselig ud af, hvor meget man / jeg egentlig kommer til at savne dagligdagen med alle dem jeg havde kontakt med til dagligt. Men jeg er sikker på, at jeg nok stadig skal komme til at se indtil flere af dem i fremtiden. Enten til “familie” sammenkomster eller andre steder i joblivet.

Nu skal den sidste tid bruges på noget jeg aldrig har været med til før, nedlukningen af en stor virksomhed. Det er spøjst, sørgmodigt og i det hele taget mærkeligt at tage på arbejde hver dag lige indtil jeg bliver fritstillet og kan starte på næste kapitel, hos Matas A/S. Og lur mig om der ikke bliver lettere fugtige øjne den sidste dag jeg forlader stedet Top Toy, også selvom jeg ser meget frem til at komme i gang med at yde en kanon service hos Matas A/S.

Tak for turen Top Toy, og tak til alle tidligere ansatte, der hver og en har sat sine spor hos mig.

Categories: Min blog | Leave a comment

Nej, bare nej… Og jo, bare jo…


Faxe Kondi Booster Twistede med karamel og mokka smag. Det fungerer sgu ikke helt…
Der er bare et eller andet fundementalt galt med en helt klar væske der smager lidt af karamel og ret svagt af kaffe. Havde jeg dog bare nærlæst ingrediens listen, så havde jeg gået langt uden om den. Havde lidt håbet på det var en “mælke” udgave ala den gamle Cult Chocolate, der faktisk var mega løkker.
Så hold jer endelig fra denne spøjse blanding, der bestemt var spild af penge…

 


Godt jeg havde en god flaske Flavabom til at skylle den grimme svag væk med.
Se det er en gude drik. En australsk shiraz, der på en og samme gang er blid, kraftig, sød, stærk (15,5%) og fyldt med smag af diverse mørke bær… Mums…
Normalpris 129,95 når den kan fåes i Super Brugsen, men tag den endelig når de har den på tilbud til 79 kr. I vil ikke fortryde!

Categories: Min blog | Tags: , , , | Leave a comment

Morfars middag

”Hvor mange tror du der er mad til på sådan en fætter der?”

Dyrehandleren kiggede underligt på mig.

”Øh ja, altså, jeg mener, hvor meget mad skal sådan en fætter have?”

Phew… Reddet på målstregen.

Dyrehandleren rystede på hovedet og nævnte noget med salat, men det hæftede jeg mig ikke rigtig ved. Jeg tog bare kassen, betalte og skyndte mig ud i bilen og kørte hjem i en hulens fart.

”Far far far, har du fået alt på listen?!?!”

Victor, vores mindste, på 7 år kom springende hen i mod mig idet jeg parkerede i indkørslen.

”Ih far, har du, sig det nu. Kom nu. Hedder skildpadden noget? Hvis nej, må den så ikke hedde Arne? Må den ikke nok? Kom nu far… sig nu ja…”

Han var ustoppelig når først han fik sine gode ideer, og denne gang havde han fået lovning på at han helt selv måtte bestemme hvad vi skulle have af spise på hans fødselsdag. Det er på sin vis ikke noget problem. Normalt. Men nu er Victor ikke byens mest normale barn og hvad vi ikke lige vidste var, at han oppe på loftet havde fundet morfar Vitus’s gamle skibskiste og gennemrodet den.

I den havde han fundet et gammelt fotografi af morfar. Bagpå var der med sirlig håndskrift skrevet noget der svagt kunne tydes som en opskrift.

1 middelstor skildpadde, renset.

3 dåser Campbells champignonsuppe.

1 dåse kondenseret mælk.

1 dåse vand.

En nævefuld kartofler i grove tern.

En smule gulerødder i tern, gerne uden mug.

1 løg uden skal.

Diverse krydderier fra lasten.

Kød i tern brunes, det grønne brunes og alt det andet hældes i og det hele koger ved gasblus 8 i 10-15 minutter eller indtil kødet har skiftet farve til næsten sort.

Jo jow, selve opskriften var der jo ingen ben i, men vejledningen var temmelig mangelfuld synes jeg, og ret utydeligt skrevet.

Det er meget muligt min morfar var en knaldhamrende dygtig skibskok, men jeg synes sgu alligevel han skøjtende lidt for nemt hen over tingene i sin opskrift.

Bevares, den var jo blot notater til ham selv når han var for stiv af rom til at kunne huske og lave mad, men alligevel.

Og nu havde jeg jo lovet Victor at han måtte bestemme.

Gud ved hvad resten af familien synes om maden senere. Bare jeg når det hele.

Heldigvis er han nem hvad angår desserter, så der havde han bare bestilt regnbueis, hvilket sjovt nok havde været det sværeste at skaffe. Jeg måtte i hele tre butikker for at få den skide is, men kunne ikke nænne at skuffe ham, så selvfølgelig gjorde jeg det, det var jo Victors dag i dag.

”Her Victor, tag kassen med ind, så kommer jeg om lidt.”

Victor skyndte sig indenfor mens jeg selv tog de sidste varer med ind.

Inde fra stuen kunne jeg høre ham flå kassen op.

”Manner manner manner, den er da sej. Faaaar, hvordan slår vi den ihjel? Jeg tror det er en hun. Må den så hedde Lis i stedet? Hvordan renser og afskjolder man egentlig lige en skildpadde??? Far, er du der???”

Marion, vores ældste kom ned fra 1. salen for at se hvad al den larm drejede sig om.

Hun blev mødt af Victor der lå på gulvet og snurrede skildpadden rundt på skjoldet.

”Se søs, den breakdanser.”

Jeg nåede lige at se hendes himmelvendte øjne for dernæst at høre døren til hendes værelse smække.

”Jeg ringer efter pizza…” skreg hun.

Teenagere sukkede jeg dybt mens jeg smed varerene på bordet ved billedet som Victor havde haft i sin lomme hele uge.

Victor kom løbende ud i køkkenet og med et dunk havde han smidt skildpadden op i håndvasken.

”Se far, den stikker hovedet ind i skjoldet når man hælder opvaskemiddel ned til den..”

”VICTOR, ikke lege med maden sgu da!

”Men far, den skal jo vaskes inden vi skal spise den, skal den ikke? Og måske skjoldet glider nemmere af når den er snasket ind i sæbe. Tror du ik’ far?”

Jeg gik hen og flåede skildpadden ud af hans hænder og skyllede den godt og grundigt.

”Victor, hvis du skal hjælpe far, så skal du altså opføre dig pænt, er det forstået?”

”Ja ja far, skal jeg hente en hammer nu eller hvad?”

Han havde åbenbart fundet en masse om hvordan med afskjolder en skildpadde på nettet, så jeg valgte at stole på ham.

”Ja gør du bare det, tag den store, og tag en skrutvinge med også. Så henter jeg et viskestykke til blodet.”

Da jeg kom tilbage havde Victor allerede fået mokket Lis/Arne op i skruetvingen.

Den sprællede med benene og var tydeligvis temmelig desorienteret.

”Nu skal du passe lidt på Victor, det komme nok til at sprøjte lidt.”

”Årh hvad, gør det? Er du sikker? Med blod?”

Victor var fuldstændig elektrisk. Han små-hoppede på stedet og havde svært ved at skjule sin begejstring.

Jeg lagde viskestykket ind under skildpadden og hold godt fast i skruetvingen og tog en fjerkræssaks frem fra skuffen og klippede hovedet af den.

Så blev den helt stille.

Turen var nu kommet til skjoldet.

Crunsj…

Første slag gjorde absolut ingen skade.

Et slag mere.

Det gjorde tricket.

Skjoldet flækkede og blotlage absolut intet.

Det var først da jeg løsnede skruetvingen og flåede skjoldet af, at det fine lyse kød kom til syne.

”Men far, det blødte jo næsten ikke?!? Så gider jeg altså ikke hjælpe.”

Han løb ind i stuen og tændte for tvet.

Nå, så må jeg jo klare det her alene tænkte jeg.

Hmm, det må vist være med ben den skal laves.

Jeg kiggede på opskriften endnu en gang, og besluttede mig for bare at dele den i 4 stykker.

Grøntsagerne blev hurtigt ordnet og sat til side.

I det jeg begyndte at svitse kødet bredte der sig en sær lugt i køkkenet.

Rikke, min kone, kom ud i køkkenet.

”Føj skat, hvad er det du har gang i?”

”Det er morfars skildpadde suppe som Victor jo ville have i dag.”

”Men det lugter altså ikke godt skat?”

”Nu skal du kke brokke dig så meget. Vi spiser om lidt. Var det godt nok til din far, så er det også godt nok til os, basta!”

Grøntsagerne røg op i gryden og låget blev lagt på.

”Viiiiictor, kom og hjælp med borddækningen.”

”Føj for satan! Skal vi virkelig spise det der far?”

”Nu stopper i fandme! Victor, du har bedt om denne ret, så har du fandme bare at spise det!”

”Men far…”

”Ikke noget men, du spiser det!”

Victor dækkede bord i stilhed.

Rikke satte sig ved bordet ved siden af Victor.

Jeg kiggede lige til suppen en sidste gang for at sikre mig at kødet havde skifte farve. Slukkede for komfuret og satte maden på bordet.

Da jeg tog låget af bredte der sig en stank endnu slemmere end før.

Victor var helt stille og min kone rømmede sig.

”Det ser da, øøøøh, lækkert ud skat.”

Jeg tog suppeskeen og hældte en stor portion op til Victor.

Victor skubbede lidt til de sorte klumper kød med sin ske.

”Far, det ligner altså opkast.”

”Men jeg har altså fulgt opskriften så godt jeg kunne.”

”Skal det være den konsistens skat?”

”Det tror jeg, har jo ikke prøvet at lave skildpaddesuppe før jo.”

Må jeg ikke lige se den opskrift et øjeblik skat?”

Jeg tog opskriften ned fra bordet og rakte den til hende.

”Skildpadde?, men skat, der står da svineskank, kan du ikke se det?!?”

For helvede da…

Langsomt tog jeg mine hænder op til ansigtet og gemte det godt i dem mens de begge vred sig af grin.

”Ja ja ja, den er god med jer. Skal i have noget med nede fra Mehmet eller hvad?!?”

Denne lille historie er skrevet på baggrund af fire stik ord som jeg fik i februar.
Se mere her:
http://www.2mass.dk/?p=389

Categories: Små historier | Tags: , , , , , , | 1 Comment

Stikord til 4 små historier er på plads

Så har jeg fået fire gode portioner stikord til mit lille Facebook eksperiment 😀

Nedenstående er hvad jeg har fået:

Jeanette
Creme, hønsebryst, silke, bananskal, grøn sydwest

Mette
Hvem: Jomfru
Hvor: Ski-tur
Hvad: Jägermeister, næbdyr, gruppe-sex og vattæppe

Gabriella
Den grumme engel, rullepølse, hofteholdere, 40 watt, gaffatape

Jane – DONE! se her.
Opvaskemiddel, skildpadde, gammelt fotografi, regnbueis

De ender med 4 små sære historier. Og skal da lige love for at det er vidt forskellige ting der kommer til at blive skrevet om. Men sjov udfordring til mig selv er det bestemt 🙂

Categories: Min blog | Tags: , , | 1 Comment

Knallerttur til Skive

Det var en usædvanlig varm og lummer sommernat. De eneste der var vågne på nuværende tidspunkt var Camilla, jeg og de hundredevis af store dyr der konstant smaskede mod mit ansigt alt i mens jeg pressede Puch’en op på 80 ned af 551’eren mod Skive.
Camilla og jeg havde siddet nede ved Lyby strand og drukket med vennerne og pettet siden fyraften og den eneste grund til vi nu var hoppet på min gamle trofaste Puch Flagskib var, at vi var løbet tør for snaps og citronvand og vi vidste at der i Skive Havn var en døgnåben kiosk. Set i bakspejlet kan jeg godt se det ikke var verdens bedste ide, men i flyversjussernes tåge var vi overbeviste om at det da var en smal sag køre til Skive i vores tilstand.

”Stopper du ikke lige? Jeg skal altså herre ørle…” skreg Camilla pludselig fra bagsædet.
”Slap nu af, vi er der jo om 10 km. Du må sgu holde dig” fik jeg råbt.
Men det kunne hun tilsyneladende ikke. Jeg havde kun lige fået sagt det da jeg mærkede en varm og klisteret fornemmelse ned af min ryg.
”Fuck hvor er du klam altså…”
Jeg smed knallerten ind til siden. Eller, smed og smed, jeg slingrede først lidt over i den anden vognbane for dernæst at foretage et skarpt sving ned mod grøften. Og nej, jeg nåede ikke at stoppe, så hurtigere end man kan sige Ib, lå vi nu og rodede i grøften.
Camilla bandede og svovlede og kaldte mig alt muligt. Men det tog jeg ingen notits af. Jeg var mere optaget af at få skrabet al det klamme opkast af min lædervest og min elskede Puch. Heldigvis havde vi intet spist siden frokost så der var ikke så mange klumper i, men klamt var det nu alligevel.
”For helvede da også. Kunne hun ikke have ørlet ud til siden altså” mumlede jeg for mig selv. Men jeg mumlede åbenbart højt, for i samme sekund fik jeg et fur af rang. Er sikker på hun gik efter at ramme mig i ansigtet men hendes halvhjertede forsøg på at slå mig ned endte med en fesen lammer.

”Hvad fanden laver du?!? Skøre kælling…”

”Du kan sgu da bare se hvor du kører dit kæmpe fjols…”

”Hold nu kæft! Hvem var det måske LIGE der startede med at kamp-ørle mig ned af nakken?!?”

”Argh, fuck dig mand. Du ville jo ikke en skid stoppe.”

”Du er fandme op af bakke mand…” mumlede jeg mens jeg hurtigt rejste mig op for bedre at kunne få overblik over skaderne på min skat.
Det var så aftenens dårlige ide nummer to. Man skal åbenbart ikke rejse sig op så hurtigt når man er kamp-stiv og lige har stået på hovedet ud over styret med 80 km. i timen.
Mærkelige lys, sære nisser, et desorienteret murmeldyr og George fra Anna og Lotte begyndte at danse foran mine øjne og slam!!! så lå jeg der igen. George stod og pegede fingre af mig. Nissen tissede op af min Puch og i det fjerne kunne jeg høre Camilla skrald grine og så blev alt sort.

”Lad være med at prikke til bumsen med din pind skat” hørte jeg pludselig en kvinde sige og mærkede samtidig en stikkende smerte i ryggen.
Jeg forsøgte at slå øjnene op, men det var som om nogen havde hældt en blanding af grus og opkast i dem, så det var ikke lige helt så nemt.
Løftede mit hoved lidt og kiggede mig omkring.
Nåede lige at få et glimt af en mor der trak sin søn væk fra mig.
Kunne ikke helt bevæge mig, men fandt hurtigt ud af at nogen havde lagt mig i aflåst sideleje. Da mine lemmer endelig begyndte at lystre min hjerne fik jeg langsomt sat mig op.
Min Puch var væk, og det var Camilla også.
Min læder vest lå et stykke fra mig og lignede noget en maler havde haft på. Fuld af skjolder og gullige plamager.
Mit hoved dunkede.
Min arm gjorde ondt.
Min tunge føltes som et fremmed legme i min mund og jeg stank af bræk, motorolie og urin.
Jeg kiggede på mit ur og så at klokken var lidt i fire om eftermiddagen.
”Fuck en koger” tænkte jeg, mens jeg rejste mig op og begyndte at gå ind mod Skive.
Var sikker på jeg aldrig kom til at se mere til min elskede.

Eller til Camilla for den sags skyld…

Categories: Små historier | Tags: , , , , , , | 1 Comment