I've got malignt melanoma and all I got was this lousy homepage

På denne side vil familie, venner og bekendte kunne følge lidt med i forløbet.


Omkring midten af august fik jeg en tid hos mig egen læge, som skulle se et modermærke på min ryg, som var begyndt at små bløde jævnligt. Charlotte havde presset mig igennem et ½ år så nu var det vist ved at være tid



Han mente dog ikke det var noget, men sendte mig dog til hudlægen, så han kunne give mig et bedre svar. Hudlægen var ikke i tvivl om at det skulle væk hurtigst muligt, så d. 24 august fik jeg det fjernet og måtte gå rundt med store smerter i ugerne op til min ferie pga. der gik betændelse i det

Modermærket skulle så undersøges før jeg kunne få et svar om der nu var kræft i eller ej og jeg fik af vide at der ville gå 2 uger før jeg fik det svar, og det gjorde at jeg måtte "nøjes" med at feriere i skønne Danmark sammen med min veninde Charlotte, som støtter mig rigtig meget i det her forløb.

7/9-2006
Tilbage fra ferie og jeg skulle ud og have et svar.
Svaret var så desværre positivt, hvilket kort fortalt ville sige, at der var kræft i det modersmærke de havde fjernet og jeg kan nu se frem til at få lavet et 10 cm bredt hul i ryggen og op til 1½-2 cm dybt, have taget donorhud fra lårene til at dække hullet bagefter, og have checket mine lymfekirtler, som der formentlig skal fjernes nogen af.

Nu har jeg fået sunket alle indtrykkene lidt, og føler mig bedre rustet til at tale om det hvis nogen skulle have noget at spørge om.
Denne side vil forhåbentlig give et indblik i hvad jeg skal igennem.

D. 18 bliver jeg indlagt på Herlev og kommer under kniven dagen efter.
Der kommer så til at gå 3-4 dage før jeg kommer hjem, og formentlig nogle dage efterfølgende med at komme til hægterne igen.

De næste 10 år kommer til at gå med en masse checks og forhåbentlig kan jeg erklæres helt rask efter den periode.

Jeg har fået dejlig mange positive henvendelser fra en masse dejlige mennesker som alle har tilkendegivet, at de sender mig en masse søde og helbredende tanker, og jeg vil håbe, at de er med til at sætte turbo på min helbredelse. Samtidigt er det dejligt at vide der er opbakning fra Seriforlagets side af, så nu skal det bare overståes så jeg kan komme igang med at blive rask igen.

Jeg har brug for at kunne snakke åbent om det, i håb om jeg bliver bedre til at håndtere det end jeg har været de sidste par uger så jeg har med vilje ventet nogle dage til at fortælle jer alle om det (de nære venner og bekendte har dog vidst det lige fra torsdag d. 7 september) da jeg gerne ville være stærk nok til at håndtere eventuelle spørgsmål.

På forhånd tak,
Thomas Christensen

12/9-06
Puha, så er første dag overstået.

Ankom sammen med Charlotte lige omkring kl. 10:15 og vi havde pakket en pose med læsestof til den lange vente tid.

De to første ting, blodprøve og røngten af brystkasse, det tog sammenlagt 15 min. og der var sat 1 time af til det. Resten af tiden gik dog med at kommer rundt mellem de forskellig steder der ude, så der var vist den tid der skulle være.

Skulle dog vente små 45 min. det sidste sted indtil jeg skulle have sprøjtet kontrastvæske ind.
Tiden gik med at læse en god bog og holde i hånden for at blive beroliget og havde en masse tanker undervejs.
Mange af tankerne gik på hvor meget de ville finde og andre tanker gik på andre helt langt ude ting.
Såsom at det egentlig er lidt sejt at gå til behandlig et sted hvor ordet Nuklear indgår i titlen

Forberedte mig med at spise lidt pastiller og noget tyggegummi, da jeg havde læst at jeg ville få en grim metal smag i munden undervejs.
Selve indsprøjtningen tog kun 4 små stik og 5 min. og så havde vi ellers 2 timer til at lave ingenting

Det ville jo selvfølgeligt blive kedeligt i længden, så vi gik ned i cafeteriet og fik os lidt frokost.

En luksus burger og en pariserbøf, og nu ved jeg da hvor jeg skal gå hen hvis de serverer noget skod mad når jeg bliver indlagt, eller hvor jeg skal sende folk hen for at hente mad til mig Nu er der "bare" lidt ventetid med nogle dages arbejde og en weekend og operationen der skal overståes

15/9-06
Så er ugen næsten veloverstået og jeg har fået informeret mine kollegaer og et par bekendte mere, så nu må det MEGET gerne snart blive mandag så jeg kan komme under kniven. Ugen har modnet mig så tingene er blevet meget nemmere at snakke om, så det er et godt skridt på vejen til en mere positiv indstilling til det her forløb. Har jo måtte sande at lægerne er de eneste der kan hjælpe mig, så kan de jo ikke være helt så onde

Weekenden skal bruges på at forberede mig selv mentalt og forsøge at få styr på min hospitals angst men den bliver vel overvundet undervejs

Når jeg på et tidspunkt kan få bakset den bærbare hen til min seng, så vil jeg komme med en update.

I'll be back...

18/9-06
SÅ er jeg endelig hjemme fra min indlæggelses dag. Vi mødte kl. 8.30 på Herlev og kom til at vente i næsten 1½ time før jeg kom ind til samtale. Ventetiden gik med læsning af det nye Gastro og Sirene, så tiden fløj af sted
Omkring kl. 11 kom jeg ind til samtale med en læge, og hun fortalte om hvad der skulle ske i morgen. Jeg kan evt. slippe for at få taget hud fra låret, hvis altså de kan lave et større ar, så det håber jeg på de kan.
Hun tog blodtrykket, som var alt for højt et par gange (172/110), gennemgik kroppen for andre mærker (hvilket der ikke var nogen af ) og tegnede og fortalte om hvor og hvor meget de ville skære (Klik her for at se snitteplanen)

Efter hun havde afsluttet samtalen så skulle jeg lige have taget blodtrykket endnu en gang, så fik bakset en seng ud på gangen og jeg lagde mig til at slappe af. Endelig kunne jeg falde nok til ro (efter en ½ time) til hun kunne få taget det helt rigtige blodtryk (110/82) og så var jeg ellers klar til mit første måltid som indlagt
Måden de serverede maden på havde ændret sig meget i løbet af de 11 år der er gået siden sidst jeg var inde. Nu var der en slags buffet med 2 varme retter (risengrød og kartoffelsuppe) samt smørrebrød og råkost, så det var bestemt en positiv overraskelse.


Efterfølgende skulle jeg lige et smut for annæstesilægen, så de kunne få beregnet den korrekte dosis af bedøvelse, og så var det ellers bare ud af vagten. SUPER SKØNT !!! Nu er der bare lige nogle timer der skal slåes ihjel inden jeg skal møde på sygehuset kl. 7 i morgen tidlig. Deres prognose er, at jeg allerede kommer hjem igen torsdag, men jeg skal så holde mig meget i ro, og være sygemeldt i 2-3 uger efterfølgende men det skal nok gå, besøg og dvd bliver flittigt benyttet i den kommende tid tror jeg.

19/9-06
Vi mødte på hosptalet kl 7.15 og sad og ventede i en lille halv time. Pludselig kom min faste sygeplejerske Charlotte løbende (og nej, det er ikke "min" Charlotte ) og sagde at jeg skulle ned og under kniven som nummer 1 istedet for som nummer 2.
Så jeg skulle hurtigt af med mit eget tøj og iføre mig operationsoutfit (alt for store Mr. Bean underbukser og alt for lille skjorte med åbning i ryggen. Jeg fik mine beroligende piller og et skud blodfortyndende medicin og afsted det gik. Dog lavede de lige en mindre fejl ved at sende mig direkte ned på operationsstuen istedet for at køre mig hen og få sprøjtet radioaktivtsporstof ind. Det måtte jeg så lige gøre dem opmærksomme på, så afsted det gik endnu en gang, bare til den anden ende af sygehuset.
Jeg fik snakket og jokét lidt med dem der skulle snitte i mig og pludselig gik jeg ud som et lys. Aldrig har jeg været så stille i så lang tid

Efter en 3 timer lang operation og 1 time på opvågningsstuen, så kom jeg til mig selv, og fik lidt blade at læse i (fik ikke nogen Tuborg selvom jeg spurgte , og lå så derefter i en lille ½ times tid før jeg blev kørt op på stuen igen.

Det første jeg bad om var mad da jeg jo ikke havde fået noget at spise siden kl. 21 i går aftes. Jeg fik en 2-3 stykker mad og kage og holdt det i mig ganske kort tid


Dernæst blev mit sår checket og det så ud som det skulle i følge sygeplejersken (se det her hvis du tør) Så var det vist tid til en lur, så jeg powernappede lige en times tid, og så kom mine forældre forbi. På et eller andet tidspunkt da jeg sov fik Charlotte sneget sig til at tage et billede af de nye brækposer.

Resten af eftermiddagen gik sammen med Charlotte, min lillebror og nevø og mine forældre, og flere piller, selvom jeg nu ikke følte de store smerter. Fik de sidste piller sammen med en lille portion jordbær is inden jeg skulle sove.

20/9-06
Blev vækket af en skøn chokoladebrun sygeplejerske kl. 6:30, troede det var en drøm, men det eneste hun ville have var min temperatur . Kl. 8 blev jeg rigtig vækket da vi skulla have morgen mad. Det nåede jeg dog ikke (fik kun en pære) fordi min sygeplejerske Charlotte kom forbi og ville fjerne drænet under min arm. Hun sagde det hele så fint ud og jeg nok allerede kunne komme hjem i morgen. Hun synes jeg skulle prøve at se om jeg kunne klare et bad, så afsted med mig .
Lige omkring frokost kom hende lægen der havde opereret mig forbi sammen med sin reserve læge, og de anbefalede at det sidste dræn skulle fjernes, så jeg kunne komme ud af vagten, så kort efter kom der en sygeplejeskestuderende sammen med Charlotte, min faste sygeplejerske, og fjernede det, og så var jeg egentlig klar til at komme hjem så nu er jeg endelig hjemme igen, en del mere hjælpeløs end da jeg tog afsted, men pyt, det skal nok gå. Charlotte og min roomie hjælper mig så det skal nok blive godt
Kort før jeg skulle afsted fra hospitalet ankom der en pæn buket blomster fra mit firma


Om henholdsvis 2 og 3 uger skal stingende så tages, først under armen, og dernæst på ryggen, og om ca. 10-14 dage får jeg svar på om der var/er kræft i den lymfekirtel de fjernede. Er der ikke det, så skal jeg ikke mere under kniven i denne omgang. Er der kræft i den, så skal jeg ind igen og have fjernet lidt mere i armhulen men den tid, den sorg.

Et lille billede af nogle af de gaver jeg har fået i den sidste uges tid.
1000 tak til alle for opmærksomheden

26/9-06
I dag har jeg været på sygehuset igen, og Charlotte var endnu en gang ved min side.
Mit ar på ryggen væskede nemlig efter at Charlotte havde skiftet plasteret igår. Selvom det så meget uskyldigt ud (se her)viste det sig at der var betændelse i det da lægen fik kigget rigtig efter.
Lægen spaltede (åbnede 5 cm. i længden) en del af syningen, og fandt en blodansamling med puds i, så hun spulede det grundigt med saltvand under syningen og sendte mig derefter hen til blodprøver for at få nogle infektionstal (C-reaktivtprotein og hvide blodlegmer).
Efter blodprøverne skulle jeg op på sengeafdelingen for at få taget temperatur, og så fik vi lov til at tage hjem igen men med nogle store dyre kraftige penicillinpiller og besked på at komme igen dagen efter til skiftning af bandagen. Håber nu at det heler herefter uden mere betændelse.

27/9-06
Fik min lillebror til at køre mig i dag og tage med op på hospitalet, så Charlotte kunne blive lidt aflastet. Vi ankom lidt i 10 og sad og ventede indtil kl. 1130 Endelig kom der en læge som tog os med ind i et undersøgelses lokale så jeg kunne blive skiftet
Det så rigtig pænt ud, så jeg slap for at blive skåret mere op men slap ikke for at få hjemmesygeplejerske i et par uger. Charlotte kunne sagtens have skiftet mig hver anden dag, men de ville gerne have en der var uddannet i sårpleje til at ordne det, så i morgen fredag får jeg besøg af hende/ham for første gang.

1/10-06
Nu har jeg haft hjemmesygeplejerske et par gange og det er gået smertefrit hver gang. Såret ser pænt ud, omend jeg fik lidt at et chock da hun fortalte mig hvor stort hullet i ryggen er
Må huske kameraet når jeg skal ind på hospitalet så Charlotte kan få taget et billede så jeg rent faktisk kan se hvor slemt det står til med ryggen.

3/10-06
SÅ kom dagen hvor jeg endelig skulle have fjernet stingene under armen, have svar på lymfeprøven, samt have checket op på det stooooore hul i ryggen. Jeg var ganske sikker på vi havde en tid kl 14 men det viste sig det var kl 9, og det fandt vi så ud af kl 810, så pludselig have vi meget travlt. Vi endte med at komme 7 min. for sent, og det kostede os lige 1 time og 45 mins ventetid før vi kunne komme til
Vi kom ind og hun begyndte straks at snakke om et ikke synligt modermærke som de havde fundt på under 2 mm. som der også var celle forandringer i og det gør så at jeg skal ind igen her d. 10/10 og have fjernet lidt mere hud. Dog ikke ret meget, kun ca. så meget som i aller første omgang men området sidder lige midt i arret, så skal snittes lidt op igen
Heldigvis, så var der INTET i min lymfe, så tilsyneladende har kræften så ikke spredt sig så det var både gode og dårlig nyheder på en gang, men dog mest gode Såret så meget pænt og flot ud i følge lægerne (se her og her) men jeg syntes nu der var pænt klamt. Efter en skyldning af hullet, så fik jeg både taget stingene under armen og på ryggen og vi kunne tage hjem og jeg kunne begynde at forberede mig på at skulle ind igen.

13/10-06
Hjemme igen. Har været indlagt et par dage og alt gik ganske nemt denne gang. De valgte at skære hele arret op igen og sy det sammen noget pænerer end før, så det skal nok blive et flot ar med tiden Nu er der så udsigt til en 2-3 uger hvor jeg igen ikke må løfte ret meget. Håber jeg kan starte op på jobbet, evt. hjemmefra inden for de næste par uger

15/06-07
Har vist forsømt denne side lidt det sidste stykke tid, men der har været travlt og jeg har forsøgt at skubbe det hele lidt på afstand.
Har været til min første undersøgelse i januar hvor jeg blev gennemfotograferet så de har nogle reference billeder til de næste mange års undersøgelser.
Ved første undersøgelse fandt de 4 mærker på maven som de vil holde specielt øje med, men fik af vide det ikke var noget jeg skulle bekymre mig om. As if...
Anden undersøgelse er også overstået, og der var ingen ændringer siden sidste undersøgelse, så håber det fortsætter sådan. Nu går jeg så og venter på næste undersøgelse i September, ca. 1 år efter jeg fik det konstateret.

Læs mere om sygdommen her
free online visitor stat counter