0

Bussen til Kigali – Saxo forfatterskole opgave 5

Posted by 2m@ss on 17 maj, 2009 in Små historier |

Fortællesynsvinkel
Du kan vælge mellem flere forskellige fortællesynsvinkler, når du skriver en historie. De mest almindelige er:

1) Jeg-fortælleren

2) Personal-fortælleren (3. person). Her kan man have indre og/eller ydre syn. Når man kun har ydre syn kaldes det for en registrerende fortæller. Her holder fortælleren sig udenfor personernes indre og beskriver kun deres handlinger og gengiver deres tale. Altså fortælleren har ydre, men ikke indre syn på personerne. Som et kamera.

3) Den altvidende fortæller: Den altvidende fortæller ved, hvad der sker inde i hovedet på samtlige personer. Samtidigt kan den altvidende springe fra sted til sted og frem og tilbage i tid. For at illustrere dette følgende eks.: Hvad han ikke vidste var, at han senere som borgmester ville beslutte at lukke skolen …

Opgave
1. Skriv en lille tekst med arbejdstitlen: BUSSEN.
Skrivetid: 10 min. Brug personal-fortæller. Max. 250 ord.

2. Skriv nu teksten igen men denne gang med en jeg-fortæller.
Skrivetid: 10 minutter. I må selvfølgelig gerne ændre i teksten. Max 250 ord.

Bussen til Kigali

1.
Det var en af de varmeste dage i mands minde, og de folk der stod ved torvet og ventede på bussen, de så ud til at kunne dejse om kuld af hedeslag når som helst. Mufufu stod forrest og der havde han stået meget længe. I det fjerne kunne man høre, og se, landsbybussen nærme sig hastigt. Inden for meget kort tid nåede støvskyen, og bussen, torvet og den stoppede meget hårdt op med hvinende bremser. Støvet indhyldede menneskemængden ved bussen og chaufføren smækkede døren op så de utålmodige kunne vælte ind i bussen. Mufufu var den første der sprang ind alt i mens flere andre søgte op på bussens tag for at sikre sig en af de ”kølige” pladser. Chaufføren var en af hans bedste venner, så Mufufu slap for at betale for turen.
”Hvordan gik det med tåen hos lægen?” spurgte chaufføren Mufufu, men han nåede ikke at svare førend Dayo, som chaufføren hed, havde fået startet bussen igen og gav den fuld pedal væk fra torvet. Det var sikkert også meget godt han ikke nåede at svare, da Dayo var kendt som byens sladrekælling nummer 1.
Mufufu vaklede ned igennem bussen og fik snuppet sig en god plads. En plads hvor han kunne sidde og dagdrømme og lade sin hånd surfe i vinden alt i mens de næste 4 timer, som turen mod Kigali ville tage, forsvandt som dug for solen.

2.
Jeg havde ventet i den uudholdelige hede i hvad der synede som en evighed, da den velkendte rumlen og skrumlen fra landsbybussen langt om længe dukkede op i det fjerne. Støvskyen og larmen kom nærmere i en rasende fart og der gik ikke længe før den nåede helt hen til mig. Ganske automatisk holdt jeg mig for munden og lukkede øjnene da bussen med et hvin fra bremserne stoppede lige ud foran mig. Da støvskyen lidt efter havde lagt sig kunne jeg se, at det var min gode ven Dayo der sad bag rattet. Jeg skyndte mig at hoppe op i bussen inden alle de andre i køen så de ikke så jeg slap for at betale. Han spurgte mig hvordan det gik med tåen men jeg tror ikke han hørte mig svare, da han allerede havde startet bussen igen inden jeg overhovedet havde fået de første par ord over mine læber. SÅ vigtigt var det jo heller ikke. Hvis først Dayo vidste jeg havde ørlet hos byens læge pga. en skallet tånegl, så vidste alle det i byen inden for få timer og det synes jeg alligevel ikke var særligt morsomt. Jeg kæmpede mig ned igennem bussen og fik tilkæmpet mig et ledigt sæde og satte mig inderst så jeg kunne sidde med armen i vindueskarmen og dagdrømme de 4 timer det ville tage at nå frem til Kigali.

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2009-2020 2m@ss All rights reserved.
This site is using the Desk Mess Mirrored theme, v2.5, from BuyNowShop.com.