0

Dialog – Saxo forfatterskole efterår opgave 1

Posted by 2m@ss on 2 november, 2009 in Små historier |

Dialog
Din kollega taler på én måde, din gamle mor på en anden. Anklageren i en retssag bruger ofte andre vendinger end vidnerne.

Sådan er det også i historier. Det kaldes replikindividualisme. Replikker fortæller indirekte noget om personerne. Gennem den måde, de taler på, og det de siger.

Replikker skal ikke misbruges til at give tung faktuel information. I en god dialog rejses der gerne spørgsmål, men der bliver sjældent svaret direkte.

Når magten mellem personer skifter undervejs i en dialog, kalder man det statusskift. Man kan ud fra replikkerne fornemme, hvem der er ovenpå. Når der er statusskift mellem personerne, bliver teksten interessant. Læseren bliver nysgerrig og vil gerne finde ud af, hvad der foregår mellem personerne. Statusforholdet kan godt skifte flere gange i samme dialog.

Det kan godt virke ensformigt altid at skrive “… sagde han” eller “… sagde hun” efter alle replikker. Det kaldes inkvit. Ifølge Gyldendals encyklopædi: Inkvit (af lat. inquit han siger (inquam jeg siger)), den anførende sætning ved direkte tale (fx sagde han).

Variér med reaktioner og handlinger m.m. Eksempel: “Du betyder alt for mig.” Han gabte.

Hvis der kun er to, der snakker, er inkvittet tit overflødigt og kan udelades.

Opgave
Titel: Opbrud.
En person slår op med sin kæreste.
Maksimum 5 replikker til hver. Der må også benyttes tanke og handling.
Max 300 ord.
Start lige på.

Opbrud
”Er du vågen?”

Lisa mumlede lidt og satte sig op i den store halv tomme dobbeltseng.

”Hvad er der skat?”

Hun gned langsomt søvnen ud af øjnene og kiggede på uret på natbordet. De røde tal i displayet skiftede fra 4:27 til 4:28. Så sent plejede Anna ikke at komme hjem fra byture. Hendes ånde bar tydeligt præg af en munter aften, men maskaraen var løbet og hun lignede noget katten havde slæbt ind. Noget var galt.

”Hvorfor kommer du først hjem nu?”

Anna satte sig på sengekanten.
”Vi er nødt til at snakke.”

Anna kiggede skyldfuldt på Lisa.
Tårerne begyndte langsomt at pible frem i Lisa’s øjne.
Sætningen havde Lisa hørt mange gange i sit liv efterhånden.
Hun forberedte sig på på det værst tænkelige. Hun var sikker på at Anna havde trådt ved siden af.

”Peter?”

Anna nikkede.
Lisa kunne ikke holde sine tårer tilbage.

”Jeg vil ikke høre mere. Tag dine ting og gå!”

Lisa kastede sig ned i sengen igen og trak dynen godt op over hovedet.
Blev hun liggende sådan længe nok, så forsvandt det hele vel og Anna ville igen ligge ved hendes side når solen atter brød igennem de lyse gardiner i soveværelset.

Anna rejste sig, tog sin taske hun havde stående ved sin sidde og gik ud af soveværelset. Hun stoppede i døren og vendte sig om mod Lisa.

”Undskyld, det har aldrig været meningen at holde dig for nar dig.”

Men Lisa kunne intet høre for sin højlydte hulken. Hendes verden synes at ramle om ørene på hende, men i morgen var der atter en dag, hvor hun skulle spille den selvsikre og glade salgschef foran hele firmaet.

”Gid fanden havde sekretærer” skreg hun ud i det kolde soveværelse.

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2009-2020 2m@ss All rights reserved.
This site is using the Desk Mess Mirrored theme, v2.5, from BuyNowShop.com.