browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Bruddet – Saxo forfatterskole opgave 8

Posted by on 8 juni, 2009

Fortælletempo
Ikke alt er lige vigtigt i en historie. Fortælletempoet er hurtigt ved beretning, altså når man refererer, og langsomt når man skriver i situation. Hvis du f.eks. vil fortælle din livshistorie må du vælge. Måske refererer du de første 7 år på 3 linier, og så går du i dybden med den gang, du klatrede op i et træ efter en kat og faldt ned og brækkede begge ben. Den situation fylder måske flere sider. Fordelen her er, at du kan nå at få sanser, detaljer, replikker m.m. med. For de fleste er langsomt fortælletempo det sværeste.

Skriv én og kun én situation, hvor du anvender langsomt fortælletempo.
Titel: BRUDDET.
Max. 400 ord

Bruddet
Morgensolens varme stråler havde dårligt nok nået at ramme Mufufu i ansigtet før han sprang ud af sengen. Dette var dagen hvor han langt om længe kunne få hævn over sin far. Mufufu syntes faderen havde straffet ham alt for hårdt en gang eller to for meget igennem det sidste stykke tid, så i hans øjne var det på tide han kom til at betale for det.
Han havde udtænkt den ultimative hævn. Han ville save hornene af faderens to præmie geder. Han vidste hvor meget han gik op i de to skide dyr, så det måtte være det værste der kunne ske for ham. For uden horn, så var de jo bare to alt ædende kødklumper, som ikke kunne bruges til andet end aftensmad. I øvrigt havde byens medicinmand lovet Mufufu en klækkelig betaling for de horn, så han kunne slå to fluer med et smæk.
Han vidste at faderen var taget af sted på arbejde før solen stod op, så nu var det muligt at komme til uden at blive opdaget. Mufufu prøvede at være meget stille mens han tog sit tøj på. Han listede ud af vinduet og gik direkte over i skuret for at finde en sav. Han fandt den hurtigt. En gammel rusten én der godt nok manglede lidt tænder hist og pist, men Mufufu var sikker på den nok skulle kunne save sådan et par horn af.
Han listede over til indhegningen. Gederne vidste ikke hvad der ville ramme dem. Mufufu samlede en tot vissent græs op og som sædvanligt kom gederne straks over da de så noget der mindede om mad. Han greb en ged i hornene og stillede sig overskrævs på den. Han gav sig straks til at save i det ene horn. Saven ville ikke helt som han ville. Den var for stor og for sløv, men det skulle nok gå. Han knoklede løs og der gik lang tid før saven endelig var nået så langt igennem, at han kunne brække det af. Geden spjættede og strittede i mod, og han slap taget. I det samme kom faderen rundt om hjørnet og så Mufufu stå med hornet i hånden.
“Hvad fanden laver du?!?!?” skreg faderen. Mufufu smed alt hvad han havde i hænderne og fik benene på nakken i en hulens fart. Han løb det bedste han havde lært. I det fjerne kunne han høre faderen bande over sit perfekte savearbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.