0

Vakuum – Saxo forfatterskole opgave 9

Posted by 2m@ss on 17 juni, 2009 in Små historier |

Show it, don’t tell it
Det er bedre at vise end at fortælle/postulere. Det er nemt at påstå at: Huset var så smukt. Men hvordan viser man det? Altså hvordan ser huset præcist ud? Hvad er det, der gør det smukt?

Opgave
Vælg ét af følgende adjektiver og skriv en tekst, der viser, at en person er enten:

Bange / forelsket / vred / deprimeret / glad / bitter / usikker eller jaloux.
Du må ikke bruge det valgte ord eller synonymer.

Max. 400 ord

Vakuum
Dynen virker mere tung end normalt. Den varme tryghed under dynen virker bestemt mere tiltalende end kulden i mit soveværelse. Lysten til at stå op er noget nær ikke eksisterende. Men som en hver anden dag, så får jeg på magisk vis overtalt mig selv til det nok er bedst jeg står op. I baghovedet dunker dog den samme tanke igen og igen. Bliv bliv bliv bliv…
Ganske mekanisk går jeg i gang med min morgenrutine. På toilettet, børste mine tænder, under den skoldhede bruser, i tøjet og sætte håret. En gang i mellem er der små afvigelser så som valget af deo, men bortset fra det, same procedure as yesterday…

Ud af døren og på arbejde. Møder de samme mennesker hver dag. Deres stemmer virker fjerne. Som om hele dagligdagen farer forbi mig uden jeg selv deltager.
Snakker med de samme venner. Hvorfor? De fleste bidrager alligevel ikke med noget positivt. Kun smalltalk og en sjælden gang i mellem noget med kød på, men for det meste siger de bare ting som gør jeg får tænkt for meget. Alt for meget. Over alt for mange af de forkerte ting.

Dagen går. Er omgivet af mennesker, men har det som om jeg er mutters alene. Helt alene er jeg dog ikke. Har jo mine tanker. De holder mig med selskab dagen lang. Mit eget vakuum. Alt for mange af dem har negativ karakter. Der er positive tanker, men det er oftest noget med at jeg snart skal hjem eller nu bliver det snart mørkt så jeg kan sove.

Lysten til at flygte fra livet er der hver dag, men jeg orker ikke at gøre noget ved det. At ligge under dynen, eller sumpe foran skærmen der hjemme, det virker oftest som et meget bedre alternativ. Men omverden forventer noget andet af mig. Det perfekte. Hver gang. Og i alt hvad jeg foretager mig.
Det siger jeg i hvert fald til mig selv.

Tags: , , ,

0

Bruddet – Saxo forfatterskole opgave 8

Posted by 2m@ss on 8 juni, 2009 in Små historier |

Fortælletempo
Ikke alt er lige vigtigt i en historie. Fortælletempoet er hurtigt ved beretning, altså når man refererer, og langsomt når man skriver i situation. Hvis du f.eks. vil fortælle din livshistorie må du vælge. Måske refererer du de første 7 år på 3 linier, og så går du i dybden med den gang, du klatrede op i et træ efter en kat og faldt ned og brækkede begge ben. Den situation fylder måske flere sider. Fordelen her er, at du kan nå at få sanser, detaljer, replikker m.m. med. For de fleste er langsomt fortælletempo det sværeste.

Skriv én og kun én situation, hvor du anvender langsomt fortælletempo.
Titel: BRUDDET.
Max. 400 ord

Bruddet
Morgensolens varme stråler havde dårligt nok nået at ramme Mufufu i ansigtet før han sprang ud af sengen. Dette var dagen hvor han langt om længe kunne få hævn over sin far. Mufufu syntes faderen havde straffet ham alt for hårdt en gang eller to for meget igennem det sidste stykke tid, så i hans øjne var det på tide han kom til at betale for det.
Han havde udtænkt den ultimative hævn. Han ville save hornene af faderens to præmie geder. Han vidste hvor meget han gik op i de to skide dyr, så det måtte være det værste der kunne ske for ham. For uden horn, så var de jo bare to alt ædende kødklumper, som ikke kunne bruges til andet end aftensmad. I øvrigt havde byens medicinmand lovet Mufufu en klækkelig betaling for de horn, så han kunne slå to fluer med et smæk.
Han vidste at faderen var taget af sted på arbejde før solen stod op, så nu var det muligt at komme til uden at blive opdaget. Mufufu prøvede at være meget stille mens han tog sit tøj på. Han listede ud af vinduet og gik direkte over i skuret for at finde en sav. Han fandt den hurtigt. En gammel rusten én der godt nok manglede lidt tænder hist og pist, men Mufufu var sikker på den nok skulle kunne save sådan et par horn af.
Han listede over til indhegningen. Gederne vidste ikke hvad der ville ramme dem. Mufufu samlede en tot vissent græs op og som sædvanligt kom gederne straks over da de så noget der mindede om mad. Han greb en ged i hornene og stillede sig overskrævs på den. Han gav sig straks til at save i det ene horn. Saven ville ikke helt som han ville. Den var for stor og for sløv, men det skulle nok gå. Han knoklede løs og der gik lang tid før saven endelig var nået så langt igennem, at han kunne brække det af. Geden spjættede og strittede i mod, og han slap taget. I det samme kom faderen rundt om hjørnet og så Mufufu stå med hornet i hånden.
“Hvad fanden laver du?!?!?” skreg faderen. Mufufu smed alt hvad han havde i hænderne og fik benene på nakken i en hulens fart. Han løb det bedste han havde lært. I det fjerne kunne han høre faderen bande over sit perfekte savearbejde.

Tags: , , , ,

0

Undervejs – Saxo forfatterskole opgave 7

Posted by 2m@ss on 1 juni, 2009 in Små historier |

Personkarakteristik
For at en historie skal leve må den befolkes af troværdige og spændende personer. Det er vigtigt, at du som forfatter kender dine personer. At du ved meget mere end læseren.

Opgave
1. Find en hovedperson og skriv starten på en historie. Titel: UNDERVEJS.
Skrivetid: Ca. 5 minutter.

2. Lav nu en liste over din persons egenskaber, gode som dårlige.
Hvad er personens største frygt, største ønske? Skriv alt hvad du kan ned om personen.
Skrivetid: Ca. 5 minutter.

3. Læs det igennem og genskriv så starten af din historie.
Skrivetid: ca. 5 minutter.

1.
Undervejs
Chiumbo gik med lange hurtige skridt på vejen hjem. Han var ved at skumme over af vrede. Lige siden i morges, da han havde opdaget, at var Mufufu i gang med at skære hornene af deres to geder, så havde han haft svært ved at koncentrere sig om sit arbejde. Han tænkte konstant på hvordan han skulle give Mufufu en lærestreg som virkelig lærte ham hvordan man opførte sig. Han kom dog sidst på eftermiddagen i tanke om, at Samanya, byens medicinmand, skyldte ham en tjeneste, så han besluttede sig for at besøge ham inden han tog hjem fra arbejde.

2.
Hævntørsten.
God far.
Dårlig far.
Hårdt arbejdende.
Semi fattig.

3.
Undervejs
Chiumbo var udmattet efter en lang dags arbejde og tankevirksomhed, men han havde dog energi til at skynde sig hjem alt hvad tøj og slidte sandaler kunne klare. Han elskede Mufufu højt, men alligevel var han blevet særdeles vred da han i morges havde opdaget Mufufu i gang med at skære hornene af deres to geder. Hævn var den stort set den eneste tanke der føg igennem hovedet på ham på turen hjem. Undervejs kom han i tanke om, at Samanya, byens medicinmand, skyldte ham en tjeneste, så han besluttede sig for at besøge ham inden han tog hjem fra arbejde. Havde han skulle betale Samanya for det, så havde Mufufu måtte nøjes med en gang prygl med en kæp, men han var sikker på at dette var den perfekte løsning.

Tags: , , , ,

0

Medicinmanden Samanya – Saxo forfatterskole opgave 6

Posted by 2m@ss on 24 maj, 2009 in Små historier |

Konflikt
Der findes tre vigtige grundregler i plotbaserede historier:
Konflikt, konflikt og atter konflikt.

Der er ingen, der gider læse om personer, som udelukkende er lykkelige og ikke møder modstand. Det bliver kedeligt. Der opstår f.eks. konflikt, hvis en person har et ønske, men møder modstand. Det kan enten være en ydre- eller en indre modstand.

Der findes tre grundkonflikter:

1. En person vil noget, der umiddelbart virker umuligt. F.eks. droppe sit faste job og blive forfatter.
2. To mennesker, der vil det samme. F.eks. forelsket i den samme.
3. En person vil noget, som en anden prøver at forhindre. F.eks. En kvinde, der søger et job, men hendes mand modarbejder i det skjulte
Obs. Der kan være overlap mellem de tre grundkonflikter.

Opgave
Vælg en af de tre grundkonflikter og skriv et dramatisk højdepunkt. Start midt i.

Skrivetid: Ca. 20 min.

Medicinmanden Samanya

“Du kan godt få den kuffert ud!”
“Jeg gider IKKE have den her inde, den stinker jo som ind i helvede.”

Samanya kiggede lettere irriteret på sin kone, som stod ved hyttens primitive brænde komfur og og febrilsk prøvede at stoppe en rå kylling ned i en al for lille gryde.

“Det siger jeg dig, du kommer til at sove ude sammen med grisene hvis du tager den med ind igen!”
“STILLE KVINDE! JEG er herre i huset her, så jeg gør hvad der passer MIG!” vrissede Samanya mens han smed kufferten på køkkenbordet og sin hat på jorden.
Bolanile greb kødøksen fra køkkenbordet og hamrede den ned i bordpladen, tæt på kufferten, samtidig med hun udstødte et skrig som var en kriger værdigt.
Samanya trak hurtigt kufferten til sig, slog en hånlig latter op og gik ind i stuen. Han satte sig ved stuebordet og åbnede kufferten en lille smule for at stanken ikke skulle blive for overvældende.
Han rodede lidt i blinde, men greb til sidst om den første og bedste negl han fandt og tog den ud og smed den foran sig.
Han betragtede den med et manisk blik i sine øjne mens han kiggede på den lille seddel der sad bundet fast til neglen.
Han rakte ned under bænken, og trak endnu en kuffert ud. Han åbnede den og ledte efter den tot hår som passede til navnet på sedlen fra neglen.
“Hæ hæ hæ, jeg vidste jeg havde hans hår også.” mumlede han for sig selv.
Op af lommen hev han sit gamle lommetørklæde, pakkede neglen og håret ind i det og sluttede af med at binde et snøre rundt om så det lignede en lille sæk alt i mens han udtalte en besværgelse.
Bolanile stak hovedet ind i stuen for at se hvad han havde gang i, men da hun så ham sidde der med den lille sæk og den klamme lugt ramte hendes næsebor, så forsvandt hun hurtigt ud i køkkenet igen.
“Du ved godt jeg ikke vil have du tager arbejde med hjem.” lød det ude fra køkkenet, og Samanya kom helt ud af den trance han havde bragt sig selv i.
“Hold nu kæft kvinde… Mufufu’s far vil have ham straffet og jeg har først fået den sidste brik i sidste uge, og hører du MIG brokke mig når du slæber døde dyr med ind i huset og ordner dem? Nej vel?. Så jeg blander mig ikke i dit arbejde, og du blander dig ikke i mit. Forstået?!?!”
Samanya hørte døren smække ude i køkkenet.
“Ha!” sagde han stille for si selv, der fik jeg vist sat hende på plads.
Han tog den lille sæk fra bordet og rejste sig for at gå ud i køkkenet og finde en gaffel frem.
“Nu skal den lille lømmel få.” sagde han mens han jog gaflen ned i sækken igen og igen.

I den anden ende af landsbyen sad Mufufu ganske pænt ved spisebordet og spiste da det pludselig begyndte at bløde inde under hans t-shirt. Flere og flere steder begyndte blodet at pible frem alt i mens hans far begyndte at sidde grine på den ondeste måde Mufufu længe havde hørt
“Så kan du måske lære at holde dig fra gederne en anden gang.”
Mufufu skreg af smerte og smed alt hvad han havde i hænderne og løb skrigende væk fra bordet og ud af hytten. Han vidste ikke hvor han skulle løbe hen, men væk det skulle han i hvert fald.

Tags: , , , ,

0

Bussen til Kigali – Saxo forfatterskole opgave 5

Posted by 2m@ss on 17 maj, 2009 in Små historier |

Fortællesynsvinkel
Du kan vælge mellem flere forskellige fortællesynsvinkler, når du skriver en historie. De mest almindelige er:

1) Jeg-fortælleren

2) Personal-fortælleren (3. person). Her kan man have indre og/eller ydre syn. Når man kun har ydre syn kaldes det for en registrerende fortæller. Her holder fortælleren sig udenfor personernes indre og beskriver kun deres handlinger og gengiver deres tale. Altså fortælleren har ydre, men ikke indre syn på personerne. Som et kamera.

3) Den altvidende fortæller: Den altvidende fortæller ved, hvad der sker inde i hovedet på samtlige personer. Samtidigt kan den altvidende springe fra sted til sted og frem og tilbage i tid. For at illustrere dette følgende eks.: Hvad han ikke vidste var, at han senere som borgmester ville beslutte at lukke skolen …

Opgave
1. Skriv en lille tekst med arbejdstitlen: BUSSEN.
Skrivetid: 10 min. Brug personal-fortæller. Max. 250 ord.

2. Skriv nu teksten igen men denne gang med en jeg-fortæller.
Skrivetid: 10 minutter. I må selvfølgelig gerne ændre i teksten. Max 250 ord.

Bussen til Kigali

1.
Det var en af de varmeste dage i mands minde, og de folk der stod ved torvet og ventede på bussen, de så ud til at kunne dejse om kuld af hedeslag når som helst. Mufufu stod forrest og der havde han stået meget længe. I det fjerne kunne man høre, og se, landsbybussen nærme sig hastigt. Inden for meget kort tid nåede støvskyen, og bussen, torvet og den stoppede meget hårdt op med hvinende bremser. Støvet indhyldede menneskemængden ved bussen og chaufføren smækkede døren op så de utålmodige kunne vælte ind i bussen. Mufufu var den første der sprang ind alt i mens flere andre søgte op på bussens tag for at sikre sig en af de ”kølige” pladser. Chaufføren var en af hans bedste venner, så Mufufu slap for at betale for turen.
”Hvordan gik det med tåen hos lægen?” spurgte chaufføren Mufufu, men han nåede ikke at svare førend Dayo, som chaufføren hed, havde fået startet bussen igen og gav den fuld pedal væk fra torvet. Det var sikkert også meget godt han ikke nåede at svare, da Dayo var kendt som byens sladrekælling nummer 1.
Mufufu vaklede ned igennem bussen og fik snuppet sig en god plads. En plads hvor han kunne sidde og dagdrømme og lade sin hånd surfe i vinden alt i mens de næste 4 timer, som turen mod Kigali ville tage, forsvandt som dug for solen.

2.
Jeg havde ventet i den uudholdelige hede i hvad der synede som en evighed, da den velkendte rumlen og skrumlen fra landsbybussen langt om længe dukkede op i det fjerne. Støvskyen og larmen kom nærmere i en rasende fart og der gik ikke længe før den nåede helt hen til mig. Ganske automatisk holdt jeg mig for munden og lukkede øjnene da bussen med et hvin fra bremserne stoppede lige ud foran mig. Da støvskyen lidt efter havde lagt sig kunne jeg se, at det var min gode ven Dayo der sad bag rattet. Jeg skyndte mig at hoppe op i bussen inden alle de andre i køen så de ikke så jeg slap for at betale. Han spurgte mig hvordan det gik med tåen men jeg tror ikke han hørte mig svare, da han allerede havde startet bussen igen inden jeg overhovedet havde fået de første par ord over mine læber. SÅ vigtigt var det jo heller ikke. Hvis først Dayo vidste jeg havde ørlet hos byens læge pga. en skallet tånegl, så vidste alle det i byen inden for få timer og det synes jeg alligevel ikke var særligt morsomt. Jeg kæmpede mig ned igennem bussen og fik tilkæmpet mig et ledigt sæde og satte mig inderst så jeg kunne sidde med armen i vindueskarmen og dagdrømme de 4 timer det ville tage at nå frem til Kigali.

Tags: , , , ,

Copyright © 2009-2020 2m@ss All rights reserved.
This site is using the Desk Mess Mirrored theme, v2.5, from BuyNowShop.com.